BRUG AF BILLEDER MED MENNESKER er en god ide. Det har mange eksperimenter påvist, men der dog undtagelser. Konverteringsoptimering er meget kontekstuelt! Det afhænger blandet andet af branche og målgruppe. Derfor kan dit produkt i et stemningsbillede uden mennesker, sagtens fungere bedre end de opstillede billeder af glade personer, du måske kender fra iStock og andre billededatabaser. Herunder er vist et billede fra en online brillebutik, hvor et billede af et eksklusivt brille-etui gav en forøgelse af salgsraten med 72 %. 

BRUG AF SPLASH OG RIBBON

Det er en eyecatcher uden lige.

Når du giver dig i kast med din landing page, så er det en god ide at samle nogle enkeltdele i en bruttotrup, som du kan sammensætte ud fra.

Du har nogle overskrifter, nogle tekster, nogle bullits med USP’er, nogle billeder, samt nogle call2actions i form af knaptitler. Og så er det også en god ide, at have nogle splashes eller ribbons. Hvis du ikke er nede med disse udtryk, så skærer jeg dem lige ud i pap.

– Splash kan bruges til at vise rabatter, tilbud, o.lign.

– Ribbons er som gavebånd, typisk viklet om hjørnet af en kasse. Den har den fordel, at den optager meget lidt plads og samtidig er en eye-catcher, og derved kan du få vigtige USP’er fremhævet via en ribbon, fx mest købte, sommerrabat 50 %, fri fragt, etc.

Ulempen er at du virkelig skal begrænse dit ordvalg. Ellers bliver din ribbon stor og kluntet. Undgå så vidt muligt ribbons med 2 linjer.

BRUGERTEST

Et helt kritisk element i salgsoptimeringen er brugerinddragelse. Med brugerinddragelse får du ikke bare viden om, hvor problemerne er, men også hvad der er galt, så du har en mulighed for at reagere på det. Det output du får, kan du bruge til at lave langt mere nuancerede optimeringsforslag end du kan med, fx de data du kan hive ud af Google Analytics. Jeg har selv lavet over 500 brugertest og fået unik indsigt i, hvordan bruger agerer på websites og hvordan elementer fortolkes.

Der findes en række brugertest, herunder: Tænke-højt-testen, Trunk test, Kortsortering, Eyetracking, Neuro test og flere, mere eller mindre, kendte test. Men jeg vil i denne sammenhæng kort belyse Tænke-højt-testen, som er den klart mest anvendelige.

NNgroup har en fin artikel som beskriver den: https://www.nngroup.com/articles/thinking-aloud-the-1-usability-tool/

Udover selve metoden, som er beskrevet hos NNgroup, så har jeg nogle brugbare input til, hvordan du selv får eksekveret nogle tests, ud fra en Quick’n dirty tankegang.

Du kan komme i gang uden brug af andet end, et skærmprint eller nogle designudkast. Glemt diktafon, video og spejlrefleksruderne.

Brugen af testpersoner, som ikke er en del af din målgruppe, vil altid være et issue. ”Kan man bruge sine kollegaer”, mødes jeg ofte med.

Mit bud er et, at man i 8/10 tilfælde vil få de eksakt samme resultater med sine kollegaer, som med den ”rigtige målgruppe”.  I de sidste 2/10 tilfælde er du ikke i tvivl om den rigtige målgruppe er nødvendig. Det kan være at testen forudsætter særlig fagviden, eller en særlig historik, nogle specifikke erfaringer, o.lign. Vurder om det er tiden værd at lave testen på den ”rigtige målgruppe”. Kan du nøjes med 50 % kollegaer og 50 % den ”rigtige målgruppe”?

Du kan nøjes med helt ned til 2 testpersoner for at få noget at arbejde videre med. Jeg plejer at spørge 2 og så tilrette og så spørge 2 mere og sådan kører jeg til responsen er tilfredsstillende. Man plejer som tommelfingerregel at sige 6 tests er minimum.

Inden testen foretages, skal du sørge for at have et klart overblik (eller liste) over de ting, du vil teste og spørge ind til. Jeg foretrækker at starte med åbne spørgsmål, for ikke at præge testen i en kunstig retning. Fx ”en kollega har fortalt dig om tureforbørn.dk, som er en ny tjeneste, der sælger XXXX og du står nu på forsiden, hvad gør du?”. Det sikrer, at du får input på brugerens præmisser og du sikrer, at hele indkøbet medtages i testen.

 

BOUNCERATE – STAY OR GO
I 2006 læste jeg en analyse fra et eyetrackingfirma, som med omfattende data havde påvist, at man brugte mellem 5-12 sekunder, fra man ramte en landing page, til man besluttede om man ville fortsætte sin færd på siden. Det som sker, er, at brugeren ubevidst laver en ROT analyse af din webside. ROT = Return On Time.

Return On Time, svarer lidt til ROI (Return On Investment), som er en ”kan-det-betale -sig”-analyse?

Brugeren vurderer om den videre færd er ”risikoen” værd. Med risiko menes her spild af tid. Er dit website umagen værd at fortsætte på. Tror jeg som bruger nok på, at jeg får opfyldt mit behov/formål på denne side? For hvert klik foretages denne analyse.

I 2010 læste jeg en anden undersøgelse, som påpegede, at det stigende forbrug af internettet og især brugen af Google havde trænet internetbrugerne i at vurdere relevansen af hjemmesider. Det betød, at en gennemsnits internetbruger nu var i stand til at lave ROT analyser langt hurtigere. Deres målinger viste at Stay-or-go beslutningen nu var flyttet til 3-7 sekunder. Dvs. at beslutningshastigheden er gået fra 5-12 sek. til 3-7 sek. på 4 år. Hvor er vi så i 2016? Det stiller større krav til, at din hjemmeside og landing pages er scanbare og formår at italesætte behov og value propositions umiddelbart og øjeblikkeligt.

For at sikre, at din landing page overlever ROT-analysen, så bør du udføre en Trunk Test.

Se i øvrigt afsnittet om det Foveale syn, som er vigtigt i denne forbindelse.

Og så til sidst en vigtig note om, at ROT-analysen ikke kun eksekveres i starten af et besøg. Der kører løbende en evaluering inde i brugernes hoved, som vurderer om det spild af tid at fortsætte besøget. Du skal naturligvis være så relevant hele tiden, at det slet ikke kommer på tale at kvitte dit website.

 

CTR FRA GOOGLE er en af de mest forsømte konverteringstricks. Du har arbejdet med din SEO gennem mange måneder for at opnå den gode placering på side 1. De sidste mange måneder har det været ren link building, som har optaget dit fokus. Faktisk så meget, at du helt har glemt, hvilke meta data din side gemmer. Meta title og description er din første kommunikation med brugerne, og den er kritisk for opfattelsen af indholdet på din side. Begrebet hedder Scent trail og handler i korte træk om, at der skal være sammenhæng mellem link/knap man klikker på og indholdet på den efterfølgende side.

Du kan altså øge din CTR ved at arbejde med dine meta data, hvilket giver god mening, når du nu har knoklet dig hele vejen frem til den gode placering på side 1.